Program

Alle er velkomne til at besøge First There Is A Mountain. Der er arrangementer for alle aldre. 

Kom til åbning med rundvisning og performance d. 31.8, leg med sand og muslingeskaller i workshops eller tag med på vandretur og få historien om sandets betydning for Blåvandshuk. Du kan også besøge gourmetrestauranten Høfde 4, der har sand på menuen!

Programmet offentliggøres d. 22. juni på denne side.

Waddentide Formidling

Vandringer og samtaler i natur med kunstnere og specialister

Der vil blive afholdt vandringer og samtaler, der tager udgangspunkt i kunstnernes værker og perspektiveres i samtaler med fagspecialister inden for værkernes temaer. 

Undervisnings- og læringsforløb i naturen for børn/unge

Workshops i naturen for børn og unge udvikles i samarbejde med kunstnere, fagfolk fra Vardemuseerne og kommunens og nationalparkens ansatte.

Fællesmiddage med performances

Et program med performances/inddragende projekter og læring/undervisning vil sætte fokus på sand som materiale og sand som habitat og fødevarebank. 

Seminar for fagmiljø 

Der bliver afholdt et seminar om kunst og kulturturisme i udstillingsperioden. Seminaret udvikles i samarbejde med Nationalpark Vadehavet. Dato og program følger.